FibroTech Træbeton

FibroTech Træbeton er akustikplader som er produceret af træuld og hvid cement fra Aalborg Portland.

Den sekskantede/heaxgon form, gør at pladerne kan sammen sættes så de skaber forskellige mønstre, alternativt kan farverne blandes, så overfladen fremstår med farvespil.

Show Filters

Viser alle 13 resultater

Pladerne kan monteres på både væg og loft i rum hvor der er brug for bedre akustik.
Det er muligt at sammensætte de forskellige farver som skaber et farvespil.

FibroTech træbeton har følgende egenskaber:
– Perfekt lydisolering
– Effektiv brandsikring
– Sundt indeklima
– Lang holdbarhed
– Let at montere
– 100% naturprodukt

Montering af træbeton
FibroTech træbeton kan monteres både på langs eller tværs af forskallingsbrædder af træ med dimensionen 22×95 mm. Den maximale center afstand mellem forskallingen må ligge på 600 mm.
FibroTech træbetonplader er beregnet til montering i forbandt (hvilket betyder forskudt for hinanden og ikke med samlinger synlige på en række), idet pladerne kan arbejde efter montagen. Pladerne stødes tæt sammen.

Opbevaring og håndtering af akustikplader
Det anbefales at opbevare pladerne liggende vandret, på en palle eller fire strøer, indendørs inden opsætning i det rum, hvor de skal opsættes.
Pladerne skal akklimatiseres i minimum 12 dage inden opsætning.
Dette gøres ved at fjerne plastik/emballage og lægge pinde eller strøer mellem hver plade, for at sikre luftcirkulation uden brug af varmekanon og lignende.
For at undgå eventuelle sammentrækninger fra pladerne efter opsætningen, er det vigtigt at opsætte dem når byggeriet er lukket og malerarbejdet er udført.
Malingen afgiver fugt når det tørrer, en fugt som akustikpladerne kan opsuge, da de er ovntørrede fra fabrikken.

Reklamation
Tjek varerne for fejl og mangler straks efter modtagelse og igen inden montering. Der kan forekomme farvenuancer i forbindelse med produktionen, derfor anbefaler vi, at du køber alle plader på en gang.
Ved levering kan der forekomme småskader fra f.eks. på- og aflæsning.
Ofte skal enkelte plader tilskæres, hvorfor der ikke er reklamationsret på mindre end 10% af pladerne der har skader.
Reklamationsretten bortfalder hvis pladerne er monteret, ligeledes hvis der ikke er benyttet skruer fra FibroTech.